Forstyrede krebs – forstyrrelsen der i høj grad virker

På min arbejdsplads har vi lige haft vores årlige krebsekalas. Det er en årlig tilbagevendende begivenhed, som byder på masser af traditioner: krebs og snaps i rigelige mængder, fisk tilberedt over bål, ost, brød, rejer og en lang række snapseviser. Krebsekalaserne er indbegrebet af hyggeligt socialt samvær.

Men i år havde der sneget sig en lille ekstra gæst med. En forstyrrelse! Jeg er stødt på denne særlige forstyrrelse et par gange før – men jeg havde aldrig forventet at møde den ved et krebsekalas.

Faktisk var forstyrrelsen så effektiv, at den afstedkom en dybt seriøs diskussion om lærings- og erkendelsesteori – og ikke mindst om den var intentionel.

Og hvor kom forstyrrelsen så fra? Fra Læringskonsulent, Ph.d Bodil Nielsen. Som så mange andre har vi også i Københavns Kommune arbejdet med at implementere Folkeskolereformen i alle vores læringsaktiviteter til børn i grundskolen. Et af elementerne i reformen er en ny måde at beskæftige sig med læringsmål, målpar og tegn på læring. Så vi afholdt et forløb i Afdelingen for Bæredygtig Udvikling, hvor vi satte fokus på netop dette område og gennemarbejdede alle vores læringsaktiviteter, så de i dag lever op til Folkeskolereformens intentioner. Til at hjælpe os i processen, fik vi hjælp fra en af landets førende kræfter på område, Bodil Nielsen.

Til forskel fra mine kolleger, kendte jeg Bodil i forvejen. Hun var min dansklærer på N. Zahles Seminarium i den sidste halvdel af firserne. Jeg havde også hendes mand, Hans Jørgen Kristensen til alle de pædagogiske fag. Så i fællesskab, stod de to bag en stor del af min pædagogiske grunduddannelse.

I løbet af de måneder, hvor vi i afdelingen arbejdede intensivt med læringsmålene skete der en masse. Vi fik kigget indgående på og tilpasset vores forløb – og vi arbejdede med læring og læringsteori på tværs af faggrupper.

Men i retrospekt, er det noget helt andet og større, der blev sat i gang. Flere af mine kolleger, der ikke har en pædagogisk baggrund, men har stærke teoretiske baggrunde inden for andre fagområder, følte sig i den grad provokeret af Bodils kontante udmeldinger.

Så meget, at de i den mellemliggende periode har brugt rigtigt meget tid og mange kræfter på at finde fejl og modbevise hendes argumenter. Resultatet af deres anstrengelser er åbenlyse. De kan i dag (næsten) alle fags læringsmål, målpar, give eksempler på tegn på læring, sætte læringsmålene i relation til egne læringsforløb + hjælpe kolleger gennem processen i forbindelse med udarbejdelsen af nye forløb.  De har i høj grad fået metareflektionsbrillerne på.

Men var Bodils provokationer intentionel? For de af os på min arbejdsplads, der kender til læringsteori og kan se, at Vygotskys zone for nærmeste udvikling blev rykket adskillige gange og kan følge de provokeredes kravlen op af Batesons læringsniveauer, var udtalelserne i den grad intentionel. De var så motiverende, at de virkede - og fik sig endda sneget sig med til årets krebskalas.  To tommelfingre op herfra til Bodil!